I dag har de fleste mennesker deres egen vaskemaskine, modsat førhen hvor man enten gik på møntvask eller simpelthen vaskede sit tøj i hånden. Mange mennesker bruger næsten deres vaskemaskine hver dag, det gælder især børnefamilier. Små børn har nemlig tendens til at blive snavset hurtigt og skal derfor typisk have rent tøj fra top til tå hver eneste dag.
Måske skal du ud at købe dig din første vaskemaskine eller måske trænger du bare til en ny? Lige gyldigt hvad så bør du lave lidt research inden du køber den første den bedste vaskemaskine. I nedenstående guider vi dig igennem købsjunglen og giver dig tips til at vælge rigtigt og spare penge.
Læs anmeldelser før du køber vaskemaskine
Lige som med så mange andre produkter kan du som forbruger finde anmeldelser af langt de fleste vaskemaskiner på nettet. Der findes et væld af forskellige mærker og modeller, så det kan være rigtig svært at vælge. Ved at tage dig tid til at læse anmeldelser på nettet, er du bedre udrustet til at træffe det rigtige vaskemaskine valg. Det er nemlig ikke altid en selvfølge, at den dyreste model også er den bedste.
Anmeldelser kan eksempelvis gøre dig klogere på ting som slyngeevne, vasketid, vand og strømforbrug, støj, pris og meget meget mere. Generelt er det jo altid en stor hjælp, at andre mennesker har testet et produkt af før du selv går ud og køber det.
Som forbruger har vi nemlig altid stor tiltro til andre forbrugere. Det virker ganske enkelt mere troværdigt når anmeldelsen kommer fra en anden forbruger fremfor via en salgstekst eller marketings tiltag. Det samme gælder mund til mund, vi stoler mere på personlige anbefalinger end på for eksempel reklamer vi ser på tv.
Hvordan finder man en god vaskemaskine til den rigtige pris?
Udover anmeldelser så bugner nettet også med steder hvor du kan lave prissammenligninger på diverse produkter – også på vaskemaskiner. Typisk foregår det meget nemt og ligetil. Du taster blot navnet på den model du er på udkig efter og hurtigt vil du få en liste over hvilke shops der har den på lager og hvad de sælger den for.
På den måde kan du ved hjælp af blot en smule research sikrer dig, at du får den ønskede vaskemaskine til markedets skarpeste pris. Husk dog også at være opmærksom på både leveringstid og leveringsomkostninger.
Det nytter jo ikke noget hvis der er en måneds leveringstid på din nye vaskemaskine, hvis du står og mangler den allerede i dag. Hvis man først er vant til at have sin egen vaskemaskine, kan det nemlig næsten være umuligt at leve uden.
Hvor kan man købe en ny vaskemaskine?
En vaskemaskine kan købes hos alle større hårde hvidevare butikker. Når det kommer til den slags varegrupper foretrækker mange stadig at handle i fysiske butikker.
Det har formentlig noget at gøre med, at man her kan få grundig og kyndig vejledning af et erfarent personale. Samtidig har man mulighed for at se de forskellige typer af vaskemaskiner og forhøre sig om dem. Omvendt er konkurrencen typisk større på internettet og man vil derfor tit kunne få en skarpere pris, hvis man køber sin nye vaskemaskine online.
I dag tilbyder flere og flere webshops faktisk også gratis levering. Og modsat hvad nogle måske tror, så er reklamationsret via nettet nøjagtig den samme som hvis du har købt varen i en fysisk butik. Man kan derfor roligt købe en ny vaskemaskine på nettet.